Du har helt sikkert hørt om vores dygtige instruktører, hvis du følger @nicciwelshacademy på enten Facebook eller Instagram.
Vi er enormt stolte af at have Adriana som en vigtig del af vores team #niccisquad! Hun har et imponerende CV, er uddannet professionel makeupartist og frisør – og så har hun de mest fantastisk stabile “eyeliner hænder”!
Nu synes vi du skal lære hende lidt bedre at kende
– så læn dig tilbage, og mød vores instruktør Adriana lige her.
3 HURTIGE
Navn: Adriana Zielinska
Alder: 37
Job/jobs: Jeg underviser på Nicci Welsh Makeup Academy, er freelance makeup artist og selvstændig hair artist ved siden af.
Hvad underviser du i her på akademiet? Jeg underviser i forskellige makeup teknikker. F.eks. Smokey eye, eyeliner’s og creative makeups.
Hvad laver du når du ikke er instruktør på NWMA? Som sagt, så arbejder som hair artist ved siden af, hvor jeg primært arbejder med hair extensions og så selvfølgelig som freelance makeup artist. Sådan ved siden af arbejde, så er jeg f.eks. lige begyndt at tegne lidt igen, bare som en hyggelig hobby!
Hvad har du lavet før du startede som instruktør på akademiet? Jeg er både uddannet frisør og makeup artist, så jeg har arbejdet i branchen i mange år som freelancer, men jeg har blandt andet også arbejdet som makeup artist på tv produktioner. Jeg har også arbejdet for MAC i London, og for modelbureauer her hjemme – begge steder som makeup artist. Derudover har jeg længe arbejdet for Bobbi Brown, hvor jeg var Bobbi Brown Educator, og var med til at etablere personale og starte nye BB-butikker op i Norden. Så jeg har lavet mange ting, før jeg landede hos Nicci Welsh Makeup Academy.
Hvilket beauty job er du mest stolt af at have lavet / været med på? Jeg elsker at undervise, lære fra mig og arbejde med mennesker. Så for mig er jobbet som underviser på akademiet noget af det sjoveste og det bedste jeg personligt har lavet. Jeg får stor glæde ud af, at arbejde med mennesker og undervise. Det giver en utrolig energi!
Så til de lidt hyggelige og sjove spørgsmål
Hvornår startede du med at gå med makeup? Da jeg var omkring 16 år gammel tror jeg. Eyelineren var det vildeste, og jeg kunne ikke leve uden den der eyeliner – den var dog ikke sort, som så mange andre havde, men brun! Men bryn tegnede jeg også op! Haha, det der med at tegne har altid lige været mig!
Hvor lang tid bruger du på at gøre dig klar om morgen? Det kommer an på hvad jeg skal. Som regel så tager det mig et kvarter at lægge min makeup. Jeg skal ikke bruge mere end det, fordi jeg kender mit ansigt så godt efter hånden, og har min rutine. Håret plejer ikke at tage så lang tid, for dét smider jeg som regel bare op i en hestehale.
Hvad med på en ‘night out’: Der tager hår og makeup samlet, i hvert fald 45min, måske en 1time. Men igen, jeg kender mit ansigt, så jeg ved hvad der passer til mig, og hvad der er no-go ;).
Hvad bruger du længst tid på om morgen – hår eller makeup? Makeup.
Hvilket makeup-produkt bruger du hver dag? Åh sådan HVER dag er det: Bobbi Brown Tinted Moisturizer – den er SÅ skøn om morgen fordi den fugter og er kølende, og så giver den den smukkeste glød og smelter ind i huden! Jeg bruger også min mørkebrune Gel Liner fra Bobbi Brown og selvfølgelig concealer. Her skifter jeg mellem MAC og Bobbi Brown eller blander, alt efter hvor stor en dækkeevne jeg vil have.
Hvilket skønhedsprodukt synes du, der er overvurderet? Bryn skabeloner! Jeg forstår det ikke, det er simpelthed så mærkeligt.
Hvorfor ville du være makeupartist? Jeg tror altid at ansigter har fascineret mig, og jeg synes det er imponerende, hvad man kan gøre når man bare bruger nogle enkelte produkter! Man kan komme til at se så frisk eller gå all in og lave et helt anderledes look!
Måske startede det allerede på kunstskole, hvor jeg var vild med at lave portrætter og så blev det ansigtet jeg var mest fascineret af, i dag er det lige så meget makeuppen.
Hvor finder du inspiration til nye looks? Det gør jeg meget når jeg arbejder med nye mennesker, nye ansigts- og øjenformer, så kommer der nye ideer, og looks jeg vil prøve. Andre makeup artister jeg møder inspirerer mig også eller nye steder og naturen. Jeg elsker at finde nye farver i naturen som inspirerer mig til at bruge farver i looks! Men ellers selvfølgelig Instagram og sociale medier.
Fortæl os noget, som vi helt sikkert ikke ved om dig? Jeg er lige startet til salsa! Det var jeg selv ret overrasket over, at JEG kunne finde på ;)!
Hvor kan vi ellers finde dig? På Instagram under: @azielins