fbpx


Vi tænker måske ikke altid over det, men ens hænder bidrager også til det førstehåndsindtryk man efterlader sig, og særligt ens negle. Er de beskidte og uplejede bliver man nemt stemplet som uhygiejnisk, og det er selvom man egentlig bare er kommet til at klø sig i ens perfekt optegnede bryn uden at tænke over det. Har man omvendt, pæne og ”well manicured” negle, har man derimod styr på det, og overskud til at fuldende ens look – And who doesn’t want to be filed under that category ;)?

Det kan nogle gange godt være lidt svært at have smukke lakerede negle, for ikke nok med at det er tidskrævende, i og med de skal have fuldstændig ro imens de tørrer, så skaller neglelakken også af for et godt ord, de dage hvor man er rigtig uheldig.
Dog opdagede jeg i sommers, at så besværligt behøver det slet ikke at være at bære smukke farver på neglene.

Jeg var nemlig på ferie i Tjekkiet med min familie, og dernede opdagende jeg et mærke der hedder Essence. Jeg ved ikke hvor længe det har eksisteret, men det var første gang jeg stiftede bekendtskab med det, og særligt deres ”Gel nailpolish” neglelakker som ikke behøver en UV lampe for at tørre. De findes i alle regnbuens farver, og ikke nok med det, så kan du købe ”Express dry drops” som får dine negle til at tørre på kun få sekunder – Og de virker!

Allerede her er sidder man jo nærmest og klapper i hænderne, men men men der er mere! Neglelakkerne er nemlig super holdbare, særligt hvis du bruger deres Top Coat ovenpå, og tro mig jeg har sat dem på prøve, jeg har nemlig haft dem på på arbejde, hvor jeg mange gange om dagen både spriter hænder af, men også åbner emballagen på salgsvarer for at sikre mig de er intakte før jeg sælger dem, hvilket ofte resulterer i at jeg kommer hjem med afskallede neglelak på pege- og tommelfingrene, men ikke med Essence neglelakkerne, her har jeg præsteret at have dem på i ca. en uge uden der sker noget, og det er på trods af at de koster under 20 kr. stykket – SCORE!

I vintermånederne har mine ynglings farver været: den sorte, grå, rødvinsbrune og den beige, smukke og elegante farver, men også efter min mening tunge farver, der derfor høre sig mere til i de kolde måneder.

Nu hvor solen er begyndt at skinne mere, og fuglene er begyndt at synge, kan jeg godt mærke at jeg begynder at skifte over til de varmere, mere peachy og friske farver, dem kan man da ikke andet end at blive glad i låget af !

Nu sidder du måske og tænker ”Fedt at du anbefaler et mærke du har fundet i Tjekkiet Frederikke, hvad kan jeg bruge det til?”
– Oh well I’m glad you asked 😉 Jeg opdagede nemlig for nyligt at mærket nu forhandles i Bilka og Føtex!

Så om du gerne vil have smukke, spændende, farverige eller bare elegante negle, så anbefaler jeg klart at prøve lakkerne fra Essence.

… og husk – A woman is only helpless when her nail polish is drying!

Tips:

  1. Start altid med at påføre neglelak op ad den ene side af neglen, så den anden og til sidst op ad midten, på den måde opnår du et glattere resultat.
  2. Lad aldrig din neglelak komme helt ned til neglebåndet, altså helt ned og røre huden, det kan både se sjusket ud, men hvad vigtigere er så kan det tørre dine neglebånd ud.
  3. Er din neglelak ved at blive for tør og gammel, kan du hælde en dråbe neglelakfjerner ned i den, ryste den, og så kan den lidt igen.

Relateret indlæg

VI GENTAGER SUCCESEN: ADVANCED BRAIDING CLASS

Share Share Tilbage i marts afholdte vi Advanced Braiding Class på akademiet – måske du kan huske at have læst om det her. En masse har efterspurgt at vi holder det igen, så vi har lyttet! Og derfor kan du nu få muligheden for at deltage, når vi afholder kurset...