NARS Masterclass @ Nicci Welsh Makeup Academy
Onsdag den 19. april var der NARS Masterclass på Nicci Welsh akademiet. Sidste masterclass jeg var til var NYX Cosmetics tilbage i efteråret med (også tidligere elev) Marie Dausell som demonstratør. Det var virkelig en fed masterclass, som jeg fik rigtig meget inspiration fra og sugede bare alt til mig! Det samme gjorde jeg ved denne masterclass, jeg ville ønske jeg kunne komme til flere, men afstanden fra Horsens til København er en smuuule lang i tog frem og tilbage samme dag, så det bliver med jævne mellemrum, DESVÆRRE!! Jeg elsker, at gå til masterclasses. – blive bedre, få inspiration, lære nye teknikker og høre hvad andre makeup artister’s metoder og fifs er, synes det er SÅ fedt og også helt vildt hyggeligt. Det er bl.a. en af de goder man får, ved at have gået på Nicci’s skole; man får GRATIS masterclasses med super dygtige artister fra forskellige makeupbrands såsom NARS, MAC, Bobbi Brown osv.
MEN, til NARS masterclass’en var det makeup artist Christel Storm (tideligere elev og nu sell-out manager for NARS i skandinavien) og makeup artist Emelie Fritzdorf fra Stockholm, som er på NARS Backstage Team og har været med på LFW (London Fashion Week) og skal til efteråret med til NYFW (New York Fashion Week) – MEGA sejt!!
En af mine store drømme er bl.a., at få lov at komme med til fashionweek i udlandet engang. Det kunne være det sejeste at opleve!!
Det var bl.a. også noget som Emelie kunne fortælle om, samt lavede looks udfra onsdag aften. Emelie kreerede 2 looks fra hhv. SS17 (spring/summer 2017) og AW17 (autumn/winter 2017) som var med under LFW, hvor bl.a. den verdenskendte makeup artist Val Garland var Key artist på et af shows’ne (!!!en oplevelse i sig selv – hun er mega sej!!!).
Look #1
Det første look som Emelie rekreerede var et SS17-look, der var med under LFW for et mærke der hedder Erdem. På dette team var det Val Garland som var key-artist (hende der skal godkende alt makeup inden showstart og hende der er i kommunikation med designeren og finder på looket). Tanken bag dette look var, at det skulle ligne en 14 årig pige fra landet der var allergisk overfor hø, det lyder lidt spøjst, haha – men altså det skulle være friskt og meget naturligt; lækker naturlig hud og lidt coral/rosa’ish om øjet. Det var det samme produkt der var brugt på øjne samt på læber og kinder og så med et friskt børstet bryn, lidt beige eyeliner i den våde kant og ingen mascara. So simple, men så fint og sommer lækkert!
Look #2
Look nr. 2 som Emelie rekreerede var AW17 for mærket Isa Arfen, hvor key-artisten på dette show hedder Andrew Gallimore. Jeg kender ikke til denne artist, men han er helt sikkert en jeg skal holde øje med og tjekke nærmere ud! Han er meget grafisk og “non cute”, hvilket man tydeligt ser på looket der blev lavet. Hvis man har været inde på min instagram (@makeupbysofieblicher), ved man også at jeg synes det er sjovt at lege med makeup.
Jeg elsker når makeup bliver til en legeplads og et sted hvor man udfolder tanker og fortolker fx. blade som i dette tilfælde var inspirationen bag AW17 looket. Generelt for autumn/winter makeup under fashion weeks, er mørke læber, mørke øjne og generelt et mere hårdt og mørkt look, end spring/summer er.
Spring/summer er mere cute, pænt og som regel mere stille og rolig – et friskt look – en diamentralt modsætning af AW.
Anyways, dette look var et look hvor fokus lå på øjenene. Det var en grafisk eyeliner, med mat hud og helt neutrale matte læber og bryn. Et mega sejt look der virkelig fik øjenene i fokus!
Det så så vildt ud, og især på afstand – hvilket jo er rigtig vigtigt når modellerne på catwalken ses fra lidt afstand, makeuppen skal både fungere tæt på og væk fra, men samtidig heller ikke overgøre tøjet, da det jo er det som er i fokus hvor makeuppen “bare” skal komplementere tøjet og tilsammen skabe en ønsket stemning
Produkter jeg gerne vil have fingrene i fra NARS
NARS har virkelig mange lækre og anerkendte produkter. Jeg ejer faktisk kun en transparent løs pudder og “Orgasm” blushen derfra, men det er da helt sikkert en fejl! Da Emelie var færdig med looks’ne kunne man stille spørgsmål, men også komme op og prøve produkterne hun havde brugt og nøøøj, hvor blev jeg forelsket i deres “Tinted Moisturizer”!! SH*T den var lækker, mums!
Kunne lige se mig selv bruge den til sommer, der var nemlig SPF (solbeskyttelse) i og den havde den lækreste fugtgivende konsistens, og så var den super nem at bruge da den var meget let i dens konsistens også. Den skal jeg helt sikkert have anskaffet mig.
Samtidig kunne jeg godt tænke mig, at prøve deres eyeprimer. Jeg har altid være vild med Urban Decay’s “eyeprimer potion”, den har altid fungeret super godt for mig, men tror lige jeg vil prøve noget nyt når den er tømt.
Aftenen i onsdags var simpelhen så god!
- Jeg synes virkelig Christel og Emelie havde noget på hjertet og havde så meget at fortælle.
Lige fra begyndelsen af NARS stiftelse, til hvor NARS er som brand idag. Emelie’s historie omkring hendes oplevelse som makeup artist for Nars, var også mega inspirerende at lytte til. Samtidig var Emelie god til at forklare og lægge makeup på samme tid. Hatten af for det, for det kan virkelig være svært når man lægger den perfekte eyeliner! Girls you know that, haha!
Men helt sikkert en skide god og inspirerende aften med masser af små insider tips og tricks.
***
Hvis i nåede så langt, så var det alt for denne gang – jeg håber i synes det var et hyggeligt indlæg – ha’ det godt så længe!
SO LONG!
((: Sofie :))