fbpx


Hvis du, som os er nysgerrig anlagt og har lyst vide mere om vores uddannede makeupartister og hår stylister og deres jobs, så er denne nye type indlæg lige noget for dig! Vi vil nemlig give vores dygtige artister en stemme, og lade dem fortælle dig om deres job, lade dem rådgive dig og give dig tips og tricks til de bedste hår- og makeup looks.

I første omgang skal du møde Frederikke! Det er omkring ét år siden at Frederikke blev uddannet her fra Nicci Welsh Makeup Academy, og hun har lige siden arbejdet professionelt som makeup artist. F.eks. har hun assisteret på makeuppen til tv-showet Dagens Mand, hun har lavet makeup til flere photoshoots, skriver og tester produkter på sin egen blog og meget mere. I dette indlæg skal hun fortælle jer lidt om, hvad hun altid har med i sit makeup kit, når hun tager ud på job.

Puha jeg kan huske det som var det i går – den angst der begyndte at sprede sig i kroppen da det gik op for mig at jeg var færdiguddannet som makeupartist. Under hele uddannelsen havde jeg nemlig været vant til at samtlige af de produkter jeg skulle bruge var tilgængelige til fri afbenyttelse på Akademiet, men nu skulle jeg selv ud og samle mig et kit, og spørgsmålene fløj rundt i hovedet på mig: ”Hvad får jeg brug for?”, ”Hvor meget hudpleje”, ”Creme eller pudder form”, ”Syntetisk eller naturlig hår”, ”Hvilke farver til hvilken hud” osv.

Nu sidder jeg her, næsten et år efter jeg skålede i champagne og fik mit diplom i hånden, og kigger på det kit jeg har sammensat. Jeg tror aldrig ens kit bliver fuldendt, for “let’s face it we’re all makeup junkies”, og mer’ vil ha’ mer’. Sådan er det i hvert fald for mit vedkommende, og derfor skifter jeg altid lidt frem og tilbage i kittet, alt efter hvilket job jeg skal på, dog har jeg nogle produkter der aldrig forlader min taske – en base om man vil:

Desinficerende – Hygiene first

Som makeup artist er din fineste opgave at dine produkter, pensler og dine hænder altid er bakteriefrie ! Derfor finder du altid en håndsprit i mit kit, såvel som penselrens  og husholdningssprit til mine tools, som fx min spatel, som jeg bruger til at samle mine produkter op med, så der aldrig bliver stukket noget beskidt ned i dem.

Pensler – My all time fetish

Vi kommer ikke udenom dem, for de er et af vores vigtigste redskaber til at kunne skabe det perfekte look, og ja nogle vil måske mene at en pensel, bare er en pensel – men nej! Hver enkelt kan noget forskelligt, og derfor bruges de også forskelligt. En tømrer har også en masse forskellige værktøjer i sit bælte, men han bruger ikke en skruetrækker til at slå et søm i med vel… Når det er sagt, så er vi artister. Og jeg er sikker på at vi hver især bruger vores pensler, og udvælger dem, præcis som det passer os!

Hudpleje – The essentiel foundation

It’s a crime not to prime! Du kan ikke lægge en smuk makeup hvis huden under ikke er ordentlig plejet, derfor har jeg altid flere hudpleje produkter med på job, men et du stensikkert finder i mit kit er MAC Prep+Prime Natural Radiance Base Lumiere. En super lækker base der både fugter, men også giver den skønneste glød til huden.

Bobbi Brown BBU Palette – My precious

Jeg ved det lyder sært, men den her giver mig den største tryghed når jeg skal ud på et job, for jeg ved jeg er i stand til at matche og skabe en smuk hud, uanset hvem jeg kommer ud til. Her har du nemlig et hav af correctors, concealers og foundations samlet i en palette der hverken vejer eller fylder mere end en clutch – What’s not to love?!

Brows – The ultimate frame

Spørger du mig kan du ikke lave en fuldendt makeup uden du har lavet bryn – et maleri er heller ikke færdigt før det er sat i ramme, og det er netop hvad jeg synes brynene er – rammen om dit ansigt og derved din makeup. Derfor finder du altid min x4 palette fra MAC som jeg har udfyldt med: ”Brun”, ”Espresso”, ”Coquette” og ”Omega” alle fire er kolde farver, og jeg har endnu ikke mødt et bryn jeg ikke har kunne matche med en af disse.

Cheek palette – Bring them alive

Om der skal laves friske kinder, contour eller strobing så er jeg altid forberedt med min duo palette fra MAC hvori jeg har samlet mine blush farver. På min contour/bronzer side finder i: ”Warm light”, ”Emphasize”, ”Shadowy”, ”Sculpt”, ”Film noir” og ”Sincere”. På blush siden finder i: ”Desert rose”, ”Dame”, ”Azalea”, ”Apple red”, ”Pinch me” og ”Peaches” … Nej du har nok ikke brug for så mange farver “but being a fulltime makeup horder as me, you just don’t know when to stop”

Highlighter – Glowy skin is everything

Og sådan er det bare! Og lige som så mange andre er jeg også besat af highlightere, og jeg har dem i alle afstøbninger, men to der aldrig bliver taget ud af min taske er NYX ”Born To Glow Liquid Illuminator” i farverne ”Sunbeam” og ”Gleam”, som bare er super skønne at arbejde med på photoshoots, netop fordi de er flydende. I pudder form finder du altid ”Gold Deposit” og ”Soft and Gentle” begge fra MAC.

Læbepomade – Make those lips kissable

Det lyder måske som et meget basalt produkt, og det er det nok egentlig også, men du finder også altid en læbepomade i mit kit. Ingen gider se på tørre læber!

Mascara – Make the lashes fly

Selvom ovenstående produkter er nogle jeg har med, uanset om det er herrer eller damer der skal i stolen, så må jeg indrømme at jeg ikke har lagt mascara på en fyr – endnu . Dog er de fast inventar i min taske alligevel og jeg har altid min super lækre volume mascara ”Smokey Eye Mascara” og min vandfaste ”No Smudge Mascara” med, begge fra Bobbi Brown.

Tool – Prevent you of being a fool

Jeg har allerede nævnt min spatel som er fuldstændig uundværlig for mig, for at kunne holde mit kit bakteriefrit. Derudover vil jeg også nævne mine mascara wands, som også altid er med mig på job, som sikre mig at der aldrig kommer bakterier ned i min mascara – Ingen øjenbetændelse herfra!

Husk at du kan følge Frederikkes liv som uddannet makeup artist og hårstylist på hendes blog her og på hendes instagram her.

Har du lyst at læse mere om den uddannelse hun har taget her på Nicci Welsh Makeup Academy, kan du læse mere her.

Relateret indlæg

VI GENTAGER SUCCESEN: ADVANCED BRAIDING CLASS

Share Share Tilbage i marts afholdte vi Advanced Braiding Class på akademiet – måske du kan huske at have læst om det her. En masse har efterspurgt at vi holder det igen, så vi har lyttet! Og derfor kan du nu få muligheden for at deltage, når vi afholder kurset...