fbpx


DEN PERFEKTE AFSLUTNING

Kender i det, man har lige afsluttet sin frisure, og om det så er en hestehale, eller en fletning, så er det eneste der forhindre den i at være perfekt – Elastikken?!

Det kan godt være, det er den der skal have credit for at holde sammen på hele frisuren, men det er altså ikke altid dén der får æstetikken til at hoppe og danse af glæde.
Der findes mange måder at skjule den på efterhånden, man kan sågar få en elastik med et lille rør på, som man kan klikke omkring elastikken til sidst for at skjule den. Dog synes jeg at den mest elegante måde at skjule den på, er at sno sit eget hår omkring den.

Sidstnævnte metode er jeg sikker på vi alle har prøvet, men jeg ved ikke om det kun er mig, der også har prøvet at være så mega uheldig, at den tot jeg så nøje havde snoet rundt om min hestehale, og på det nærmeste gennemvæddet med hårlak, for ikke at nævne alle de hårnåle jeg havde spiddet den med, alligevel formåede at rive sig løs – Selvfølgelig uden jeg opdagede det.

Når man sådan render rundt med en egentlig pæn hestehale, som dog har den detalje, at der hænger en undsluppet snoet tot ned, rundt omkring den, som oveni købet har fået selskab af en løs hårnål eller to, ja så skal man nok ikke regne med at gå rundt imellem klapsalver og anerkendende blikke, til gengæld kan man sikkert få et medfølende smil.

Og selvom en sejr er en sejr, og man bestemt skal tage dem man kan få, så er det altså bare sjovere at style en frisure der holder hele dagen eller aftenen.

Jeg vil derfor dele mit lille trick til at gemme din elastik med dit eget hår, uden du skal gå og være nervøs for det falder ud !

 

Let’s get to it:

 

Jeg havde lyst til at have en fishtail braid i dag, eller en sillebensfletning som den også kaldes … på dansk – Anyway metoden virker uanset hvilken fletning du har lavet, eller hestehale osv.

  1. Når du er færdig ligesom jeg er her, så inden du snoer din elastik omkring dit hår som afslutning, tager du en U hårnål og lægger sammen med dit hår, så den ligger under elastikken, som du nu snoer rundt om både dit hår og U nålen som du normalt ville gøre det.

2. Tag så noget af håret fra halen, og sno rundt om elastikken, og U nålen, som her.

3. Tag derefter en anden U nål og sæt om totten, du skal lige holde ordenligt fast i både U nålen og totten, for ellers glider den naturligvis bare ud af den igen.

4. Brug nu U nålen med totten i til at føre igennem den anden nål som sidder under elastikken, ligesom når du tråder en synål. Igen husk at hold fast i totten så den ikke glider ud igen.

5. Efter du har ”trådet U nålen” under elastikken, hiver du i den, det kan godt være lidt svært fordi elastikken holder så godt fast i nålen, og hvis det er tilfældet, så kan du lige bøje ”benene” på den, så den er nemmere at trække i.

6. Du hiver nu resten af din tot ind under elastikken, og den sidder derfor utroligt godt fast, og løber ingen steder – Voila !

 

Din elastik er nu gemt på en smuk og elegant måde, og du slipper endda for at skulle stole på at dine hårnåle og hårlak i fællesskab kan holde det hele på plads, for det skal din elastik nok klare.

Jeg håber i finder dette lille trick nyttigt!

 

Until next time XOXO :*

LÆS MERE OM FREDERIKKE

FØLG HENDE PÅ INSTAGRAM

 

LÆS MERE OM FREDERIKKES
UDDANNELSE

Relateret indlæg

VI GENTAGER SUCCESEN: ADVANCED BRAIDING CLASS

Share Share Tilbage i marts afholdte vi Advanced Braiding Class på akademiet – måske du kan huske at have læst om det her. En masse har efterspurgt at vi holder det igen, så vi har lyttet! Og derfor kan du nu få muligheden for at deltage, når vi afholder kurset...