fbpx


KONFIRMATIONSOPSÆTNING

AF FREDERIKKE RAVN

DET SKAL DU BRUGE

1. Start med at sætte dit hår op i en hestehale, ligesom på billede 1.

2. Spray derefter lidt hårlak på håret på dit hoved for at lægge alt håret ned for et glattere look, spray ikke noget i hestehalen.

3. Sæt derefter en valk, eller en hår donut som de også kaldes omring din hestehale som på billede 2, du behøver ikke sætte den fast med hårnåle.

4. Del derefter din hestehale op i to. Den ene tot kan du evt. lige sno sammen og sætte en elastik i, så det er nemmere at arbejde med den anden tot, ligesom på billede 3.

Den anden tot fordeler du ud over din valk, så den bliver skjult under dit hår, og sæt en elastik ud over, så valken og dit hår nu sidder fast. Skulle man kunne se valken nogle steder, så er dette ligemeget, for disse steder bliver skjult senere.

Har du langt hår, vil det som på mig her, falde ned under valken, dette krøller vi senere 🙂

5. Tag nu elastikken ud af det hår der stadig hænger ud af valken, ligesom på billede 4. Fordel et godt varmebeskyttende produkt i dit hår, fx ”Cream Heat Spray” fra Maria Nila.

6. Krøl alt håret ligesom billede 5, jeg har brugt ”Sylen 3” fra HH Simonsen.

7. Nu skal du til at sætte sine krøller fast omkring din valk. Du fordeler dem som det passer dig. Brug klassiske hårnåle til de steder de skal sidde lidt strammere fast, som fx nogle af de inderste skal. Men de steder hvor du synes at det gerne må ligne at dine krøller ligger helt let og fint, der kan du med fordel bruge U nåle, da de ikke holder håret lige så stramt. Vil du være helt sikker på at de ikke falder ud, så bøj enderne så de danner en form for modhager, jeg garanterer de bliver i så, men er til gengæld lidt irriterende når man skal have dem ud af håret igen 😉

8. Du kan vælge at lave en løs opsætning af dine krøller ligesom på det første billede her eller du kan vælge at lave den lidt ”strammere” i looket ligesom billedet til venstre. Skal du lige tilføje lidt ekstra, så kan du igen sætte friske blomster i, ligesom jeg har gjort på billedet til højre, eller du kan sætte et fint spænde i.

9. Afslut med en let omgang hårlak, fx ”Extreme Spray” fra Maria Nila.

 

Det var alt fra mig for denne gang, jeg håber at alle jer konfirmander går en helt fantastisk dag i møde!

 

Mange knus fra mig <3 

SÅ DU IKKE DEN SIMPLE OPSÆTNING

Relateret indlæg

VI GENTAGER SUCCESEN: ADVANCED BRAIDING CLASS

Share Share Tilbage i marts afholdte vi Advanced Braiding Class på akademiet – måske du kan huske at have læst om det her. En masse har efterspurgt at vi holder det igen, så vi har lyttet! Og derfor kan du nu få muligheden for at deltage, når vi afholder kurset...