fbpx


 

Så er det fredag igen, weekenden står for døren og måske skal du ud i weekenden, og har derfor brug for inspiration til dit makeup look?Dette simple look kan kombineres med både en klassisk rød læbestift for et stærkt look, eller med en matte ‘nude’ læbestift for et mere minimalistisk look.

STEP 1

Start med at påføre en lys matte øjenskygge over hele øjenlåget med en lille fluffy pensel. Det skaber den perfekte base for resten af øjenmakeuppen og en ensartet farve. Mange har blodåre eller rødme omkring og på øjenlåget, hvilket kan give et anderledes finish til det færdige resultat. MAC Eye shadow ’Blanc Type’, 150kr. og Nicci Welsh Eye Blend Pensel, 199kr.

STEP 2

Påfør en lys øjenskygge på hele øjenlåget og blend den ind globelinjen med en lille kompakt pensel. Nars Duo Eyeshadow ‘Bellissima’, 270kr og Nicci Welsh Eye Shadow Pensel, 199kr.

STEP 3

Påfør en mørkere brun øjenskygge på den yderste del af øjet og blend derefter kanterne så overgangen fra den mørke øjenskygge til den lyse øjenskygge ser naturlig ud. Nars Duo Eyeshadow ‘Bellissima’, 270kr og Nicci Welsh Eye Blend Pensel, 199kr.

STEP 4

Påfør den mørke brune farve under øjet, og blend kanterne pæne. Her kan du vælge enten at intensivere den mørke farve fra tidligere, eller tage en anden og endnu mørkere brun, for at skabe et mere dramatisk look. Anvend den samme mørke brune øjenskygge på den yderste del af øjet. Start med at påføre den langs vipperne og blend den derefter op i globelinjen. Det skaber dybde og mere intensitet. Nicci Welsh Eye Blend Pensel, 199kr.

 

STEP 5

Dup herefter en glitterpigment over hele øjenlåget og op til globelinjen, her kan du igen selv vælge hvor intenst et look du vil skabe, afhængigt af hvor meget du påfører, prøv dig frem! MAC Pigment ‘Reflects Transparent Teal’, 195kr og Nicci Welsh Eye Shadow Pensel, 199kr.

STEP 6

Påfør en sort gel eyeliner langs de øverste vipper – men hold tungen lige i munden, hvis du ikke er vant til det, det kræver nemlig tålmodighed at skabe den helt rigtige form. MAC Fluidline ’Blacktrack’, 145kr. og Nicci Welsh Eyeliner Pensel, 165kr.


 

STEP 7

Anvend nu din yndlings sorte mascara på både de øverste og nederste vipper. Alt afhængig af anledningen, kan du anvende både vandfast og en almindelig mascara. Too Faced ‘Better Than Sex Waterproof Mascara’ DKK 190. eller Sephora ‘Outrageous Curl Mascara’, DKK 140

STEP 8

Afslut med påføre falske øjenvipper, dette forlænger vipperne og gør looket mere glamourøst og festligt. MAC vipper ‘7 Lash’, 115kr.

Relateret indlæg

VI GENTAGER SUCCESEN: ADVANCED BRAIDING CLASS

Share Share Tilbage i marts afholdte vi Advanced Braiding Class på akademiet – måske du kan huske at have læst om det her. En masse har efterspurgt at vi holder det igen, så vi har lyttet! Og derfor kan du nu få muligheden for at deltage, når vi afholder kurset...