fbpx


Vi har taget hul på en ny måned, nemlig april, og det betyder en ting – Konfirmand sæsonen er skudt i gang!
Jeg vil derfor komme med mit bud på, hvordan en konfirmand makeup kunne se ud, og jeg har samlet lidt forskellige produkter som er nemme at arbejde med, og kan skabe det.

Så står du og skal konfirmeres, så læs med, jeg lover at det er et look du selv kan mestre på dagen – også selvom du er nervøs :*!

 

Hos Bobbi Brown, hvor jeg arbejder til dagligt, har vi igennem det sidste stykke tid haft fokus på konfirmander, jeg har derfor haft rigtig mange i stolen, både til en god snak, men også en demonstration af de forskellige makeup looks som de har ønsket.

De erfaringer jeg har gjort mig heraf er, at de fleste ikke vil have så meget på, men fællesnævneren for dem alle er de gerne vil have deres bryn tegnet op, så lad os starte oppefra og arbejde os nedad:

BRYN

 

Jeg anbefaler altid at man starter med at børste sit bryn igennem, så man lige får alle hårene til at vende i den rigtige retning, det kan man fx. gøre med en Spoolie pensel som denne fra Nicci Welsh. 

Definer derefter dit bryn ved at tegne det op nederst, og børst derefter farven opad i brynet med din spoolie pensel for at fylde resten af dit bryn ud. Har du huller i dit bryn fordi du fx. mangler lidt hår, så kan du fylde det ud ved at male produktet på der hvor du har behov for det. De fleste bryn produkter er lavet ret tynde, netop så det kan ligne hårstrå når du tegner små streger med dem. Foretrækker du at bruge øjenskygge, ligesom jeg selv bruger, så vælg en tynd vinklet pensel, som fx denne fra Nicci Welsh, den vil give samme resultat.

Har du lidt vilde bryn, hvor du ved, at hvis det blæser lidt, så vil dine hår vende i hver sin retning, så sæt til sidst dine bryn med en brow gel, jeg anbefaler en uden farve, for skulle du komme til at ramme din hud under brynet, så ser man det ikke.

Tip: Er du ikke helt klar over hvor dit bryn skal starte og slutte, så kan du nemt og hurtigt måle det op. Du tager blot en tynd makeup pensel, holder den lodret langs din næse på begge sider, her skal dine bryn starte. Læg nu din pensel langs dit næsebor så den også rammer det yderste af dit øje, her skal brynets ”hale” slutte. Kig nu lige ud og hold din pensel lodret op hvor din farve i dit øje begynder, her skal ”knækket” på dit bryn være.

ØJNE

 

Hold dem simple – less is more! Bliver din øjenmakeup for markant, forsvinder det yndefulde, som man gerne vil opnå med en konfirmand makeup, hurtigt. Jeg anbefaler faktisk bare lidt glimmer på øjenlågene, det åbner virkelig øjet op, når lyset eller solen rammer rigtigt, uden det bliver for meget. Her har jeg valgt en i en cremet udgave fra Bobbi Brown der hedder Goldstone, den kan du bare påføre med fingrene, men hvis du foretrækker at bruge en pensel, så kan du fx bruge Concealer penslen fra Nicci Welsh.

Hvis du ikke er så vild med cremeformen, så kan du også sagtens finde samme effekt i en pudderøjenskygge, jeg anbefaler dog at du lige husker en god primer under, som fx MAC’s 24 Hour Eye Base.

Buk evt. dine vipper, påfør en god vippe primer, og afslut så med din yndlings mascara eller vores favorit som er Benefit Roller Lash, som giver tynde lange vipper.

HUD

 

Jeg synes ikke en konfirmand skal have en tung og dækkende foundation på i hele ansigtet, (Særligt hvis man ikke er vant til at gå med det, husk lige i har hvidt tøj på den dag 😉 ) men jeg synes det er helt fint hvis man har lyst til at dække sine røde kinder, eller urenheder. Til førstnævnte kan du med fordel bruge Skin Weightless Powder Foundation fra Bobbi Brown, brug den med en blød pensel, så du ikke får for meget på. Har du lidt urenheder, så anbefaler jeg at Bobbi Browns Foundation Stik, da denne dækker super godt, brug den fx med en klassisk foundation pensel, og kun der hvor dine urenheder er.

De fleste 14 – 15 årige har sjældent brug for concealer efter min mening, men føler du alligevel at du er en af dem der har, så anbefaler jeg Intensive Skin Serum Concealer fra Bobbi Brown, og det gør jeg fordi den giver en medium dækkeevner, som jeg personligt synes er pænest, når man ikke har foundation i hele ansigtet. Føler du at du har behov for en bedre dækkeevne, så anbefaler jeg Bobbi Brown’s Creamy Concealer.

KINDER

 

Blush behøver en konfirmand ikke så meget af på kinderne, derfor har jeg valgt disse i cremeform fra Bobbi Brown, og det har jeg gjort fordi at de for det første er utroligt lette at tone ud, så det bare ligner man har været ude og gå en frisk tur, og for det andet fordi at formularen er lavet så fugtig, at man også kan bruge dem på læberne. Ikke nok med det, så er der highlighter øverst i den, og netop highlighter synes jeg er super fint til konfirmander, da det giver huden en rigtig fin glød.

Du kan også sagtens vælge kun at have highlighter på, her har jeg også valgt Strobe Cream fra MAC og Bobbi Brown’s Shimmer Brick, hvor begge giver en fin og naturlig glød.

LÆBER

 

Som jeg snakkede om før, så synes jeg ikke en konfirmand makeup må være tung, men skal i stedet være let og fin. Derfor synes jeg man skal holde sine læber i naturlige farver, som fx. blush paletterne som jeg nævnte ovenfor.

Faktisk kan en læbepomade også gøre underværker, nogle af jer kan måske huske jeg har nævnt denne Lip Tint i farven Bare Pink fra Bobi Brown før i mine fem favoritter, og det er altså fordi den er så fantastisk. Den fugter dine læber, og giver dem en lækker glød, da der er en lille smule farve i den, som bare forstærker din egen læbefarve, og efterlader dem skinnende – Jeg kan ikke leve uden, og jeg har lagt dem på de fleste konfirmander jeg har haft når jeg har været på arbejde, og alle har været fuldstændig vilde med den!

 Jeg håber i kunne lide looket, og glæd jer!
For næste gang kommer jeg med ideer til håret!

Knus fra Frederikke.

 

Lær Frederikke bedre at kende
i vores venindebog

Læs mere om hendes uddannelse til makeupartist og hår stylist

Relateret indlæg

VI GENTAGER SUCCESEN: ADVANCED BRAIDING CLASS

Share Share Tilbage i marts afholdte vi Advanced Braiding Class på akademiet – måske du kan huske at have læst om det her. En masse har efterspurgt at vi holder det igen, så vi har lyttet! Og derfor kan du nu få muligheden for at deltage, når vi afholder kurset...